DANSKPRØVEN

FP10 – Den skriftlige prøve i dansk

Danskprøven er delt op i tre dele. Her kan du se hvilke tre dele der er tale om, finde informationer til brug til forberedelse af eleverne, samt finde det lovmæssige grundlag for prøven.

Prøvebekendtgørelsen for dansk FP10 2017/2018 kan læses HER

A-delen

A-delen af danskprøven består af en læsning og sprogbrugsprøve. Prøven foregår digitalt og består af forskellige grammatiske øvelser som eleverne skal løse. Oftest vil der være talt om kommateringsopgaver, læs og forstå, ret en tekst, sæt en streg under det rette ord i sammenhængen i en takst, og at skulle skrive den rigtige form af et ord. Den digitale prøve kan testes af med eleverne på www.testogprøver.dk Der er mulighed for at man kan afprøve 2 gange inden selve prøven.

B-delen

B-delen af FP10 er en opgave i modtagerrettet kommunikation. Modtagerrettet kommunikationsopgaver kan tage mange former. Det kan f.eks være et klagebrev, en indstilling, en pressemeddelelse. Eksempler på opgaverne kan findes på Materialeplatformen

C-delen

C-delen af danskprøven er en stileprøve. Opgaven består af 3 forskellige stileoplæg i 3 forskellige genrer indenfor danskfaget. Det kan eksempelvis være essay, debatindlæg, novelle, kortprosa osv. Eleven skal her udvælge en af opgaverne og besvare den. Der ligger også eksempler på den her type opgaver på Materialeplatformen og de kan lånes i lærerbiblioteket på PLC. Det skal dog tilføjes at opgaverne som kan lånes på lærerbiblioteket er papirudgaver, hvor de reelle prøveopgaver er digitale og dermed har nogle andre formuleringer, samt krav til besvarelserne.

Mundtlig dansk – Synopseprøven

Teksten herunder er hentet fra Dansklærerforeningens hjemmeside (kilde)

Mundtlig prøve i 10. klasse
Kravene til den mundtlige prøve i 10. klasse kan læses her: Prøveform B.

Kravene til opgivelserne i 10. klasse lyder:
Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagstekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og et større multimodalt æstetisk dansk, norsk eller svensk værk. Foruden teksterne opgives der indenfor andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster 4 forskellige eksempler på anden fiktion og 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

Udtrykket æstetiske tekster stammer fra nye fælles mål, og det forklares som fiktive tekster i forskellige modaliteter, fx roman, digt, novelle, billedbog, musikvideo, tv-serie, computerspil og radiomontage.

En normalside tælles som 1300 bogstaver uanset genre. Opgivelser i andre modaliteter end skrevet tekst tælles ikke op.

Den følgende tekst kan anvendes som en plan for eleven. Den giver overblik over indhold, forløb og faglige krav.

Mundtlig prøve – hvordan foregår det?

Forløbet i prøven:

  1. Overblik over årets opgivelser i klassen
  2. Udarbejdelse af fordybelsesområder inden for årets stofområder
  3. Lodtrækning af fordybelsesområde (tidligst ti skoledage før de skriftlige prøver begynder)
  4. Fordybelsesperiode (ti lektioner á 45 minutter) med vejledning
  5. Valg og godkendelse af prøveoplæg – arbejde med undersøgelse, fortolkning, perspektivering og vurdering.
  6. Udarbejdelse af synopse
  7. Aflevering af synopse og prøveoplæg – herefter er der ingen vejledning
  8. Individuel forberedelse
  9. Mundtlig prøve og karaktergivning.

Fordybelsesområder og lodtrækning
Grundlaget for prøven er det fordybelsesområde som eleven har trukket ved lodtrækningen. Fordybelsesområderne tilrettelægges ud fra det stof som klassen har arbejdet med i løbet af skoleåret – klassens opgivelser. Et fordybelsesområde kan fx være en genre, et forfatterskab, et tema eller en periode. Det kan også være mere specifikt, fx en genre fra en bestemt periode eller fra et bestemt forfatterskab (eksempelvis Kortfilm din egen levetid eller Fortællinger af Karen Blixen).

Fordybelsesområderne besluttes i fællesskab af lærer og elever, og når de er fastlagt, er klassen klar til lodtrækning. Denne finder sted tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve, sådan som I aftaler det i klassen. I kan trække lod i par og arbejde sammen i par. I skal dog altid til prøve individuelt. Hvis I ønsker parlodtrækning, skal det aftales i god tid inden lodtrækningen begynder.

Valg af prøveoplæg
Prøveoplægget er en tekst eller en anden udtryksform der ikke er arbejdet med i undervisningen. Det skal være på dansk, og det skal have et omfang, så man kan nå at arbejde i dybden med det, (Fx 5- 10 normalsider tekst og 5-10 minutter film). Prøveoplægget er grundlaget for synopsen og eksaminationen.

Når du har trukket dit fordybelsesområde, undersøger du hvilke tekster og andre modaliteter der kan arbejdes videre med i fordybelsesperioden. Du læser en del tekster, ser film og billeder og vælger til slut det prøveoplæg du vil fordybe dig i. Prøveoplægget skal godkendes af din lærer inden du går i gang med at analysere, fortolke, perspektivere – og udarbejde din synopse.

Hvis du vælger en spillefilm eller en roman, skal det præciseres hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg og altså det du analyserer dybere og præsenterer ved den mundtlige prøve.
Prøveoplæg kan ikke være udformet af dig selv eller andre elever.

Hvad er en synopse?
En synopse er en slags udvidet disposition.
Den skal være en oversigt, gerne i form af nøgleord, stikord, der danner grundlag for den mundtlige prøve, og som giver lærer og censor indsigt i de overvejelser du har gjort dig i dit arbejde med prøveoplægget og fordybelsesområdet.

I synopsen skal du beskrive dine overvejelser over hvad du vil præsentere til den mundtlige prøve. Det er ikke en skriftlig opgave om fordybelsesområdet du skal skrive. Du skal ikke skrive alle svarene – dem skal du komme med til prøven.

Synopsen skal være kort og let at overskue.

Der afsættes 10 lektioner á 45 minutter i skoletiden til arbejdet med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering – som er grundlaget for synopsen, men du bør også regne med at arbejde derhjemme.

Du må gerne lave synopsen sammen med andre fra klassen, men du skal under alle omstændigheder op til selve prøven alene. Hvis du vil arbejde sammen med en eller flere andre, skal det aftales med din dansklærer.

Sørg for at udnytte vejledningstimerne i skolen. Og sørg for at være koncentreret om at få valgt prøveoplæg og udarbejdet og afleveret en synopse. Hvis du ikke afleverer din synopse og dit prøveoplæg, kan du ikke gå op til den mundtlige prøve i dansk sammen med dine klassekammerater.

Om synopsen og dens opbygning
Synopsen skal betragtes som en form for menukort. Det er her lærer og censor skal kunne se dine tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Man skal kunne læse hvad man kan forvente at du vil fokusere på ved prøven.

Det er meget vigtigt at du arbejder grundigt med dit prøveoplæg. Du skal gå i dybden med fx genre, fortæller, komposition, sprog og kommunikation samt kunne relatere til klassens opgivelser. Det er vigtigt at du i din synopse præsenterer den røde tråd som du har fundet frem til i dit arbejde med prøveoplægget. Når du arbejder med dit prøveoplæg, skal du både være grundig i forhold til analyse og fortolkning af selve oplægget og i arbejdet med at perspektivere det til indholdet i det fordybelsesområde du trak og til opgivelserne generelt.

Synopsen skal indeholde:

  • Dit navn og prøveniveau
  • Titel på fordybelsesområde
  • Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for sammenhængen med fordybelsesområdet.
  • Din og din lærers underskrift
  • Disposition for den mundtlige prøve
  • Præsentation af analyse og fortolkningspunkter
  • Præsentation af dit oplæsningsstykke
  • Præsentation af perspektiveringsområder
  • Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger du har anvendt i fordybelsesarbejdet.

Synopsen skal afleveres i TO eksemplarer – et til lærer og et til censor. Husk også TO eksemplarer af dit prøveoplæg. Husk at have et eksemplar af begge dele til dig selv. Både du og din lærer skal underskrive synopsen (på forsiden og alle eksemplarer) inden den afleveres.

Synopsen i sig selv vurderes ikke, men derfor skal du alligevel være omhyggelig i dit arbejde. Den danner grundlag for prøven med beskrivelser af dine overvejelser omkring fordybelsesområdet.

Hvis I er to der har arbejdet sammen i fordybelsesperioden og om at udarbejde synopsen, skal I være opmærksomme på at I skal aflevere hver jeres synopse – og prøveoplæg. Det er også nødvendigt at I hver især er sikre på at I kan stå inde for det, I afleverer, og er klar til at præsentere og diskutere det til selve den mundtlige prøve.

Tjek også:

  • Sproglig sikkerhed – skriv klart og tydeligt – ikke for mange, lange og knudrede sætninger
  • Sproglig korrekthed – vær opmærksom på stavefejl
  • Tegnsætning – sæt ordentlige kommaer og andre tegn
  • Layout -lav et pænt layout. Tænk på at synopsen er menukortet for din prøve.

Oplæsning
Du skal ved prøven læse et tekststykke op der er ca. ½ normalside langt. Du skal begrunde valget af tekststykket, og oplæsningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve – hvor det passer ind i forhold til din præsentation.

Hvis dit prøveoplæg er en anden udtryksform, fx et maleri eller en kortfilm, skal du vælge et tekststykke der passer til oplægget. Dette stykke læser du op. Det kan fx være en anmeldelse, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Oplæsningsstykket kan ikke være noget du selv har skrevet.

Du kan eventuelt dele dit oplæsningsstykke i to dele og bruge det til at underbygge dine iagttagelser i oplægget.

Vejledning
Lærerens rolle er:

  • at vejlede i valget af prøveoplæg og analysetilgange
  • at vejlede i udformning af synopse
  • at godkende dit valg af prøveoplæg.

Læreren vejleder altså ikke i selve analysen og fortolkningen af prøveoplægget og heller ikke i disponering af fremlæggelsespunkter til prøven.

Vejledningen er slut når synopsen er afleveret. Du arbejder herefter videre på egen hånd frem mod prøven.

Den mundtlige prøve
Tidsrammen er 25 minutter. De 5 minutter går til votering og karaktergivning hvilket betyder at man er inde til selve prøven i ca. 20 minutter.

Den mundtlige prøve består af:

  • din præsentation af dit arbejde med oplægget (analyse, fortolkning og perspektivering)
  • oplæsning af et relevant tekststykke
  • en samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof

Du har ca. 10 minutter til præsentation og oplæsning. De efterfølgende 10 minutter er til samtale om dit oplæg, fordybelsesområdet og om andet relevant danskfagligt stof – primært fra opgivelserne.

Du skal ikke bruge lang tid på at referere prøveoplæggets indhold. Et kort resumé kan være en god indgang til analyse og fortolkning og kan hjælpe dig i gang, men det er analyse, fortolkning og perspektivering  der skal fokuseres på.

Du må gerne medbringe notater fra dit arbejde til støtte for din fremlæggelse, fx i stikordsform. Det gælder om at være så fri som muligt af notaterne. Oplæsning fra et manuskript er ikke tilladt, så det er vigtigt at du er fortrolig med dit oplæg, din bearbejdning af det og dine noter.

Vurdering af den mundtlige prøve

  • Du skal vise indsigt og forståelse i prøveoplægget og i sammenhængen med fordybelsesområdet.
  • Fortolkningen og vurderingen skal bygge på sikre analytiske iagttagelser i det valgte område.
  • Du skal perspektivere til fordybelsesområdet og til forskellige dele af det opgivne stof.
  • Du skal komme med en begrundet vurdering af teksten/modaliteten.
  • Fremlæggelsen skal være hensigtsmæssigt disponeret.
  • Du skal formulere dig klart og tydeligt.
  • Oplæsningen skal være sikker og vise at du forstår teksten.
  • Samtalen med lærer og censor skal vise at du kan lytte opmærksomt og indgå i en samtale om dit fordybelsesområde og om danskfaglige områder generelt.

Du får en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af din præstation i forhold til vurderingskriterierne.

Eksempler på synopser:

Fordybelsesområde “Skæbne” Prøveoplæg “Krebsen”

Fordybelsesområde “Film/drama” Prøveoplæg “Om natten”

Fordybelsesområde “Journalistik” Prøveoplæg “Mest af alt holdt hun af natten” 

Fordybelsesområde: “Dansk kultur og identitet – ældre lyrik” Prøveoplæg “Der er et yndigt land”

GODE ANALYSEREDSKABER:

  1. Ind i dansk
  2. Gyldendal analysecirkler
  3. Eller materiale; Huskeliste til genrerne i dansk, som du kan have fået udleveret af din lærer

 

MATEMATIKPRØVEN

Den skriftlige matematikprøve

Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer.

Der prøves i

– anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

– behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet

Der gives én karakter.

Prøverne er bygget op ud fra pyramiden til højre, som viser tre niveauer af matematisk tænkning

Den mundtlige matematikprøve – Prøveform A

Den mundtlige prøve afvikles som en gruppeprøve med grupper a 2-3 elever. Prøvetiden er sat til 2 timer alt inklusive, herunder trækning af prøveoplæg, votering og formidling af de givne karakterer til eleverne, evt. med en kort begrundelse. Der må højst deltage 6 elever i hver prøverunde á 2 timer.

Ved den mundtlige prøve skal eleverne kunne vise deres viden og kunnen på niveau 3 i vurderingspyramiden. Det betyder, at det først og fremmest er elevens anvendelse af matematiske kompetencer, der er til vurdering. Desuden indgår elevernes matematiske arbejdsmåder i bedømmelsen.

Prøveoplægget

Prøveoplægget skal indeholde en eller flere problemstillinger. Eleverne skal i prøven arbejde med alle problemstillingerne der udleveres. I den endelige vurdering medtages elevernes arbejde med alle de udleverede problemstillinger, og hvis eleverne ikke har nået at arbejde en eller flere af problemstillingerne, tæller dette med i negativ retning i den samlede bedømmelse. Problemstillingerne kan både være rene, som anvendte matematiske problemer, og være åbne problemstillinger, der lægger op til undersøgelser og problembehandling.

Alle prøveoplæg skal give eleverne mulighed for at arbejde med matematik på forskellige niveauer og vise deres beherskelse af matematiske kompetencer, viden og kunnen.

Prøveoplægget kan have særligt fokus på en enkelt kompetence, fx modellerings- eller ræsonnements- og tankegangskompetencen, eller det kan have tilknytning til flere forskellige kompetencer. Et prøveoplæg med modelleringskompetencen i fokus kan indebære flere tilgange, som fx: – En fuldstændig modellering – En delvis modellering – Analyse og kritik af andre modeller med eventuelt opstilling af en ny model

Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere stofområderne i Fælles Mål.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, må anvendes ved prøven. Hjælpemidler kan fx omfatte:

  • lommeregner
  • smartphone, tablet og computer med alle de apps og programmer, som har været anvendt i den daglige undervisning,
  • skrive- og tegneredskaber,
  • egne udførte noter,
  • opgavebesvarelser (både rettede og urettede),
  • elevernes analoge og digitale læremidler,
  • matematiske opslagsværker,
  • lærerens selvproducerede kompendier,
  • ordbøger mv.

Prøvens forløb

En runde varer 120 min., og heraf afsættes ca. ½ time til at:

  • At eleverne trækker deres prøveoplæg, ca. 5-10 min.
  • Votering ca. 15-20 min.
  • At eleverne får deres karakterer – eventuelt med en kort begrundelse.

Der er hermed cirka 90 minutter til elevernes arbejde i grupperne og samtalerne mellem eleverne, lærer og censor. Tiden til samtaler kan fx opdeles således:

  • Første samtale: Har gruppen forstået opgaven? Evt. fremlæggelse af en disposition.
  • 2-3 samtaler, hvor grupperne fremlægger deres arbejde og er i dialog med lærer og eventuelt censor
  • Den afsluttende samtale, som runder prøven af, skal bl.a. give lærer og censor mulighed for at få opklaret en eventuel usikkerhed i vurdering af elevernes præstationer.

Vurdering af prøven

Der prøves i elevens matematiske kompetencer, i den forståelse at det er de 6 matematiske kompetencer som fremgår af Fælles mål, som der prøves i.

Ifølge prøvebekendtgørelsen, prøves der altså “i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven: – problembehandlingskompetence, – modelleringskompetence, – ræsonnements- og tankegangskompetence, – kommunikationskompetence og – hjælpemiddelkompetence. Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge”.

For uddybning omkring den matematiske prøve, og eksempler på prøveoplæg til den mundtlige prøve kan prøvebekendtgørelsen læses HER

ENGELSKPRØVEN

Den skriftlige del af engelskprøven FP10

FP10 i engelsk består af to dele, en sprog og sprogbrugs-del og en stil.

A-delen

A-delen er en prøve i sprog og sprogbrug (Language Use), og består af forskellige opgaver, hvor man blandt andet skal finde overskydende ord i sætninger, indsætte et korrekt bøjet ord og understrege det ord der passer ind i sammenhængen. Eksempler på opgavetyperne kan findes på Materialeplatformen og også lånes i papirudgave på lærerbiblioteket på PLC

B-delen

B-delen af FP10 i engelsk er en prøve i at skrive sammenhængende engelske tekster. Opgavesættet består af 2 opgaveformuleringer, hvoraf eleven skal besvare og skrive den ene. Eksempler på opgavetyperne kan findes på Materialeplatformen og også lånes i papirudgave på lærerbiblioteket på PLC

Den mundtlige engelskprøve – Outline

Den mundtlige prøve i engelsk består af to dele:
– Den første del er det lodtrukkne emne eleven har forberedt (outline) – ca. 7 minutter
– Den anden del er en uddybende samtale baseret på elevens outline emne – ca. 7 minutter

Der er afsat i alt tyve minutter til prøven inklusiv votering.

Der må ikke bruges nogen som helst hjælpemidler til den mundtlige prøve.

På engelskfaget.gyldendal har de udarbejdet en tidsplan, som kan være en hjælp i det forberedende arbejde de sidste uger inden prøven. Den starter i princippet i uge 1 og varer indtil prøven. Den kan ses her: Overblik og gode råd

Prøvevejledningen for engelsk i 10. klasse kan ses her: PRØVEVEJLEDNING 

Her vil vi fremhæve følgende dele af prøvevejledningen:

Første del af prøven består af elevens præsentation af et selvvalgt emne indenfor et lodtrukket tema på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af lærerens korte spørgsmål og kommentarer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Anden del af prøven er en samtale med læreren inden for samme tema. Censor kan stille uddybende spørgsmål.

Før prøven

Det kortlægges, hvilke tekster og temaer, der skal opgives til prøven ud fra indholdet af årets undervisning. Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver trækker eleverne lod blandt de opgivne temaer. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper på 2-3 elever. Læreren skriver de 4, 5 eller 6 temaer på hver sit kort, og alle kort ligger fremme ved alle trækninger, således at hver enkelt elev/elevgruppe har samme sandsynlighed for at trække de enkelte temaer.

Hver elev/elevgruppe vælger et emne indenfor det lodtrukne tema. Dette godkendes af læreren. Det selvvalgte emne skal give eleverne mulighed for at anvende deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

Eleverne udvælger kilder på engelsk, der ligger ud over de fælles tekstopgivelser, og fordyber sig i det valgte emne med læreren som vejleder.

Eleverne udformer med lærerens vejledning en disposition for præsentationen. Erfaringsmæssigt gives der et passende antal lektioner til at arbejde med dispositionen, herunder kilderne, fx 8-10 lektioner. Den færdige disposition underskrives af både lærer og elev, og den skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven afholdes. Der er mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper på 2-3 elever om et emne i forberedelsesfasen.

Eleverne kan vælge at arbejde sammen 2-3 om et emne i forberedelsesfasen. Eleverne afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Der kan derfor forekomme dispositioner, der er forholdsvis ens.

Tekstopgivelser og temaer

Tekstopgivelser er vigtige, fordi de både danner baggrund for prøven og er forbindelse mellem den daglige undervisning og prøven. Det forventes, at eleverne kan tale om temaerne i de opgivne tekster, og at de kan genanvende nogle af de ord og udtryk, der knytter sig teksterne, men der afkræves ikke et referat af teksterne. Opgivelserne skal være en hjælp til elevernes egen sprogproduktion og skal samtidig give eleverne mulighed for fx at kunne argumentere eller sammenligne. Det er væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Et af de vigtigste kriterier er, at teksterne motiverer og engagerer eleverne, og at teksterne i øvrigt er gode at samtale ud fra.

Tekstopgivelserne skal udgøre 50-60 normalsider og indeholde minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. En normalside består af 1.300 bogstaver/tegn. Æstetiske/multimodale tekster tælles ikke som normalsider. Alle opgivelser skal være på engelsk.

For normalsiderne angives titel, forfatter, forlag og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives fx titel, kunstner og årstal, eller der kan angives et link. Tekstudbuddet skal dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse, fx tekster om unges familie, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv og medier, men også tekster om uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad, dvs. at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 10. klasse. Tekstudbuddet skal være bredt, dvs. at der skal opgives forskellige teksttyper.

Teksterne skal inddeles i 4-6 temaer. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne, som desuden i forskelligt omfang skal afspejle kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

Dispositionen

Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleverne en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for præsentationen. Dispositionen skal indeholde:

  • elevens navn og klasse
  • titel på det overordnede lodtrukne tema
  • titel på det selvvalgte emne
  • stikord til, hvad eleven vil præsentere
  • kilder (ud over tekstopgivelser)
  • lærerens og elevens underskrifter

Dispositionen skal være på engelsk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleverne.

Det er i præsentationen, at eleverne skal vise, hvad de ved om engelsktalende landes kultur- og samfund. I arbejdet med fx ‘Apartheid in South Africa’ giver dette sig selv, men hvis eleverne har valgt et mere generelt emne, som fx global warming eller cyber bullying, skal de sørge for at få inddraget engelsktalende landes kultur- og samfundsforhold.

Dispositionen skal være i stikordsform. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleverne om, hvad de skal sige. Se eksempler på omfanget af en disposition på de følgende sider. Præsentationen skal vare ca. 7 minutter, hvilket dispositionens omfang også skal afspejle. I arbejdet med det selvvalgte emne, anvender eleverne kilder, som ligger ud over de fælles tekstopgivelser, og disse anføres på dispositionen. Kilderne skal være på engelsk. Dispositionen kan indeholde billeder. Dette kan betyde, at dispositionen kan fylde mere en enkelt side. Alle elever skal aflevere en disposition.

Eksempler på outlines:

History and Holidays – The American Thanksgiving an adaptable holiday

The Media – Social media’s influence on us

TYSKPRØVEN

Den mundtlige tyskprøve

 

Den skriftlige del af tyskprøven FP10

FP10 i tysk består af to dele, en sprog og sprogbrugs-del og en stil.

A-delen

A-delen er en prøve i Sprog og sprogbrug, og består af forskellige opgaver. Der prøves i centrale sproglige områder, som fx sætningens led, flertalsformer, kendskab til ordklasser og ordforråd. Opgavetyperne kan være at indsættelse af betydningsbærende ord, brug af ordbog er vigtigt. Der kan også forekomme opgaver, hvor man tester almindelige sprogbrugsregler, som fx verbernes bøjning, herunder brug af grammatisk opslagsværk. Eksempler på opgavetyperne kan findes på Materialeplatformen og også lånes i papirudgave på lærerbiblioteket på PLC

B-delen

B-delen af FP10 i tysk er en prøve i at skrive sammenhængende tyske tekster. Opgavesættet består af to delopgaver. Sammenlagt skal der skrives mellem 300-400 ord. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. hvor begge skal besvares! Oplæggets tekst og billeder skal indgå i besvarelsen. Der er afsæt 2,5 timer til løsningen af opgaven.

Der må anvendes: elektroniske ordbøger og grammatiske oversigter.

Eksempler på opgavetyperne kan findes på Materialeplatformen og også lånes i papirudgave på lærerbiblioteket på PLC

Den mundtlige tyskprøve – Disposition

Den mundtlige prøve i tysk består af to dele:
– Den første del er det lodtrukkne emne eleven har forberedt (disposition) – ca. 7 minutter
– Den anden del er en uddybende samtale baseret på elevens (disposition) emne – ca. 7 minutter

Der er afsat i alt tyve minutter til prøven inklusiv votering.

Der må ikke bruges nogen som helst hjælpemidler til den mundtlige prøve.

På tysk.gyldendal.dk – under prøveklar findes skabelon samt eksempler på dispositioner.

Prøvevejledningen for tysk i 10. klasse kan ses her: PRØVEVEJLEDNING

Her vil vi fremhæve følgende dele af prøvevejledningen:

Første del af prøven består af elevens præsentation af et selvvalgt emne indenfor et lodtrukket tema på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af lærerens korte spørgsmål og kommentarer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Anden del af prøven er en samtale med læreren inden for samme tema. Censor kan stille uddybende spørgsmål.

Før prøven

Det kortlægges, hvilke tekster og temaer, der skal opgives til prøven ud fra indholdet af årets undervisning. Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver trækker eleverne lod blandt de opgivne temaer. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper på 2-3 elever. Læreren skriver de 4, 5 eller 6 temaer på hver sit kort, og alle kort ligger fremme ved alle trækninger, således at hver enkelt elev/elevgruppe har samme sandsynlighed for at trække de enkelte temaer.

Hver elev/elevgruppe vælger et emne indenfor det lodtrukne tema. Dette godkendes af læreren. Det selvvalgte emne skal give eleverne mulighed for at anvende deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

Eleverne udvælger kilder på tysk, der ligger ud over de fælles tekstopgivelser, og fordyber sig i det valgte emne med læreren som vejleder.

Eleverne udformer med lærerens vejledning en disposition for præsentationen. Erfaringsmæssigt gives der et passende antal lektioner til at arbejde med dispositionen, herunder kilderne, fx 8-10 lektioner. Den færdige disposition underskrives af både lærer og elev, og den skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven afholdes. Der er mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper på 2-3 elever om et emne i forberedelsesfasen.

Eleverne kan vælge at arbejde sammen 2-3 om et emne i forberedelsesfasen. Eleverne afleverer dog hver sin disposition, og de går til prøve hver for sig. Der kan derfor forekomme dispositioner, der er forholdsvis ens.

Tekstopgivelser og temaer

Tekstopgivelser er vigtige, fordi de både danner baggrund for prøven og er forbindelse mellem den daglige undervisning og prøven. Det forventes, at eleverne kan tale om temaerne i de opgivne tekster, og at de kan genanvende nogle af de ord og udtryk, der knytter sig teksterne, men der afkræves ikke et referat af teksterne. Opgivelserne skal være en hjælp til elevernes egen sprogproduktion og skal samtidig give eleverne mulighed for fx at kunne argumentere eller sammenligne. Det er væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Et af de vigtigste kriterier er, at teksterne motiverer og engagerer eleverne, og at teksterne i øvrigt er gode at samtale ud fra.

Tekstopgivelserne skal udgøre 30-40 normalsider og indeholde minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. En normalside består af 1.300 bogstaver/tegn. Æstetiske/multimodale tekster tælles ikke som normalsider. Alle opgivelser skal være på tysk.

For normalsiderne angives titel, forfatter, forlag og normalsideantal. Ved æstetiske og multimodale tekster angives fx titel, kunstner og årstal, eller der kan angives et link. Teksterne skal være bredt sammensat i forhold til teksttyper og indhold.

Teksterne skal inddeles i 4-6 temaer. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne, som desuden i forskelligt omfang skal afspejle kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

Dispositionen

Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleverne en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for præsentationen. Dispositionen skal indeholde:

  • elevens navn og klasse
  • titel på det overordnede lodtrukne tema
  • titel på det selvvalgte emne
  • stikord til, hvad eleven vil præsentere
  • kilder (ud over tekstopgivelser)
  • lærerens og elevens underskrifter

Dispositionen skal være på tysk og tjene som oversigt for elev, lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleverne.

Dispositionen skal være i stikordsform. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleverne om, hvad de skal sige. Se eksempler på omfanget af en disposition på de følgende sider. Præsentationen skal vare ca. 7 minutter, hvilket dispositionens omfang også skal afspejle. I arbejdet med det selvvalgte emne, anvender eleverne kilder, som ligger ud over de fælles tekstopgivelser, og disse anføres på dispositionen. Kilderne skal være på tysk. Dispositionen kan indeholde billeder. Dette kan betyde, at dispositionen kan fylde mere en enkelt side. Alle elever skal aflevere en disposition.

EKSEMPLER PÅ DISPOSITIONER:

Tysk disposition eksempel

I præsentationen er der også et eksempel på, hvordan en tysk præsentation kan se ud